Tina Dickow & Anders Agger med 2 retters middag

Oplev Tina Dickow og Anders Agger til hyggelig koncert i Vesterhavshallen

Lager status

Udsolgt

649,00 kr.

Detalje om produktet

Tina Dickow & Anders Agger - Historietime i Vesterhavshallen

Oplev sangskriver og sanger Tina Dickow i et helt særligt setup, når hun med sin akustiske guitar går på scenen sammen med tv-journalist Anders Agger for at spille og fortælle finurlige anekdoter og pudsige skæbnehistorier bag hendes mange kendte sange.

I samarbejde med Ringkøbing IF tilbyder Hotel Fjordgården nu en koncertoplevelse i Vesterhavshallen med en 2 retters middag på Hotel Fjordgården. Koncerten foregår i Vesterhavshallen bare 20 min. gang fra hotellet. Efter en hyggelig koncert kan i hygge jer i hotellets bar med en drink, hvorefter dynerne venter.

Koncert start kl. 19:30 Siddende koncert. Unummererede pladser. Dørene åbner kl 18:30.

Koncertoplevelsen er inkl:
1 billet til TINA DICKOW & ANDERS AGGER i Vesterhavshallen.
kl. 17:00: 2 retters menu inden koncerten på Hotel Fjordgården.

2. APRIL
PRIS PR. PERSON KR. 649,- 

Om Tina Dickow & Anders Agger

Fra Ringkøbing-Skjern Dagblad 3. feb 2020

 "Danske Tina Dickow-fans skal spejde langt efter koncerter med den 42-årige sanger og sangskriver i år. Lige nu er hun i Tyskland med sit band, men derefter er turnéplanen blank. Der er dog netop kommet et kryds i kalenderen torsdag 2. april, hvor Tina Dickow rykker ind i Vesterhavs Hallen i Ringkøbing.

Bag dette scoop står den lokale fodboldklub, Ringkøbing IF, hvor bestyrelsesmedlem Anders Agger i den grad har været manden, der har trukket i de helt rette tråde:

- Hun kommer med alt, hvad hun er ... og en akustisk guitar. Og hun gør det til fordel for fodboldklubben, siger Anders Agger.

Via sit job som dokumentarjournalist har han mødt Tina Dickow i forbindelse med et 'Indefra'-program på DR2, og hun er også tiltænkt et kapitel i en bog om kærlighed, som Anders Agger for tiden arbejder på.

Konceptet i Vesterhavs Hallen kommer til at minde meget om det, der var på tapetet, da Anders Agger og Poul Krebs i januar sidste år inviterede til 'Historie-time' samme sted:

- Hun er en sindssygt dygtig historiefortæller. Hun har set nogle billeder fra det med Krebs, og hun synes, det ser hyggeligt ud. Og så har hun bare en fin forståelse af det dér med at være frivillig og at skulle rejse penge til sin fodboldklub, tilføjer Anders Agger."