MadRO
Ophold med tre retters middag

Gør dig klar til madRO

Psst... tag afsted og tag Jer tid.

Find den hos os på Fjordgaarden og kom ind i vores restaurant til en tre retters middag lavet med omhu af sæsonens råvarer.

Sæt jer til bords og oplev madRO - bagefter venter en overnatning og en lækker morgenbuffet inden dagens oplevelser.

Omgivet og inspireret af vestjysk natur, vand og vind tilbyder vi Jer en dosis ro midt i hverdagens vildskab.

 

MadRO kan bookes med ankomst mandag til lørdag.

MadRO indeholder

  • 3-retters middag efter årstidens råvarer
  • Overnatning i et lækkert dobbeltværelse
  • Stor morgenmadsbuffet
     

 

MadRO kan bookes med ankomst mandag til lørdag.

*Energitillæg for en almindelig overnatning er dkk 20,- per værelse per overnatning fra d. 1/7 2023. Tillægget afregnes ved betaling i receptionen ved afrejse.

 (Kurbad er ikke inkluderet)

BOOK OPHOLD

Hotelophold med middag

Tag et afbræk fra hverdagens travlhed og nyd et hotel ophold på Fjordgaarden, hvor du blot skal tænke på at nyde madroen og selskabet.

Vores køkkenchef har sammensat en udsøgt tre retters middag af sæsonens friske råvarer, der nydes i vores hyggelige restaurant. Med i opholdet får du en overnatning i et af vores dobbeltværelser og du står op til en lækker morgenbuffet bestående af økologiske og lokale råvarer. 

Vi brænder for faget, er ambitiøse og bestræber os på at give dig både store og små oplevelser, når du besøger vores restaurant. Alle har respekt for både råvarer og profession. Når du booker dit hotelophold med middag på Fjordgaarden vil retten på din tallerken bestå af både lokale og økologiske råvarer. Sæsonens råvarer respekteres, for det er bare sådan, at de danske jordbær og asparges smager bedst om sommeren og rodfrugterne hører til i efteråret. 

Danmarks Bedste Spa

Vidste du, at et af de bedste steder at finde ro og tanke ny energi er i naturen. Under dit ophold på Fjordgaarden kan du med fordel tilkøbe adgang til vores prisvindende kurbad. Vi har placeret vores kurbad midt i den vilde vestjyske natur, hvor du finder et væld af veje til RO. Fra Fjordbassinet har du udsigt over rørskoven og Ringkøbind Fjord 

Træk vejret dybt og mærk varmen, vandet og duftene omkring dig. I spauniverset finder du forskellige saunaer, bassiner inden og ude og den lille kurbadscafé, der serverer økologiske drinks og snacks. 

Lidt ekstra forkælelse?

I forbindelse med dit ophold i Vestjylland, har du mulighed for at tilføje ekstra ro til dit ophold. Du kan købe en forfriskende forkælelseskurv, der står klar på værelset ved tjek ind. Forkælelseskurven består af en flaske mousserende vin, chokolade og frugt. Start opholdet med et koldt glas vin på værelset og nyd nærværet med den eller dem du har nær. 

I vores restaurant har du også mulighed for at forkæle dig selv med lækker caviar eller en tilhørende vinmenu til middagen. Vi har et stort udvalg af økologiske vine og de er alle nøje udvalgt af vores restaurantchef. 

Praktiske oplysninger 

Morgenmad
Mandag – Fredag                   06.00 – 10.00
Lørdag - Søndag                    07.00 – 10.30

Check-ind og -ud

Du kan checke ind på værelset fra kl. 14:30. 
Check ud senest kl. 10.30.

Annullering

Reservationen kan annulleres frem til kl. 18:00 dagen før ankomst. Herefter forbeholder vi os til retten til at fremsende faktura på første nat.

Aldersbegrænsning 

Du skal være fyldt 16 år og ifølge med en voksen for at få adgang til kurbadet.

Bar & Lounge
Åbent døgnet rundt.

Restaurant
Mandag til lørdag kl. 17.30 – 22.00
Køkkenet lukker kl. 21.30

Hund på værelset
Det er muligt at medbringe hund, hvilket skal oplyses ved booking.

Hund koster 200 kr. per nat.