På Fjordgaarden er der mulighed for at få ladet sin elbil op. Der er ved hotellet mulighed for opladning både ved vores TESLA - Destination Charger, samt ved vores anden lader, der er opsat i samarbejde med det lokale energiselskab RAH. Denne har plads til 2 biler af gangen.
RAH - laderen
Ved denne lader er det muligt for alle at få frisk strøm på batterierne, man skal bare scanne den QR-kode der er på RAH - laderen. Så vil man automatisk blive ført gennem betalingsprocessen.
Har man ikke en telefon, der kan scanne QR-koden, kan man henvende sig i receptionen på hotellet. Her vil de gerne hjælpe med at få afviklet købet og prøve at vejlede jer gennem processen.