Booking

Ankomst
Afrejse
Book nu
Kontakt Webshop

Det rette glas til vinen..

At finde den helt rigtige vin til maden kan være en mission i sig selv, men de fleste ved ikke hvad det glas man skænker vinen i faktisk betyder for smagen og oplevelsen når man drikker den.

På Hotel Fjordgården importerer vi selv en stor del af vores vine og har et godt samarbejde med vinhuset Charles Baur i Rhindalen, samt Brunelli der leverer vores flotte amaronevine. 

Forskellig smag i forskellige glas

Når man så står med en stor amarone fra Brunelli eller en sprød og frugtig riesling fra Charles Baur er det ikke uden betydning hvilket glas man vælger at skænke det i. Man skulle ikke tro det, men glasset i sig selv kan have en afgørende betydning for oplevelsen af vinen. 

I Brasseriet på Hotel Fjordgården har vi valgt at investere i glas fra det legendariske østrigske firma Riedel, der gennem 270 år, har specialiseret sig i kunsten at skabe glas. Senest har de udviklet serien Veritas, der har glas tilpasset hver enkelt druetypes særlige karaktertræk. 

På vores vinkort har vi også et stort udvalg af vine der, når de serveres i de rigtige glas, vil folde sig ud og præsentere sig i deres helhed. 

Vores nye vinglas: Riedel Veritas

Vi kunne skrive flere sider om vores erfaringer med disse nye glas, men har prøvet at indskrænke os til denne kortere beskrivelse:

Veritas Riesling/Zinfandel/Primitivo/Sauvignon Blanc 

 

 

 

  • Veritas Riesling/Zinfandel: I vores vinkæler har vi et bredt udvalg af vine fra Charles Baur, der med deres placering i Rhindalen, leverer vine der er baseret på druen Riesling. Glassets slanke form og forholdsvis brede åbning giver god plads til en hvidvin med en stor blomtrende bouquet og opleves helt forskelligt serveret i et slankt glas, hvor aromaen koncentreres i næsen mens man drikker. Den vil miste meget af oplevelsen hvis den serveres i et rummeligt glas med en stor åbning, da duften, der tilfører meget til smagsoplevelsen, forsvinder.

 

  • Veritas New World Shiraz: Dette vinglas vil være det man typisk møder når man ankommer i Brasseriet. Glassets rummelige form giver god plads til aromaen fra vores italienske vine fra Brunelli, samt de fyldige og frugtige bærnuancer der præger de oversøiske vine fra bl.a Australien 

 

  • Veritas New World Pinot: Rosévine, champagne, udvalgte rødvine som Barolo præsenterer sig flot i dette glas og for især champagnen giver plads til den vinoplevelse en champagne netop også er. Her til sommer vil vi glæde os til at skænke en let rødvin fra Bardolino i netop dette glas.

 

 

  • Veritas Old World Pinot: Vinene fra Bourgogne, der med deres lysere farve og blødere smagsnuancer kommer flot til sin ret i dette glas der med sin volumen præsenterer de mere rafinerede nuancer, der leveres bredt i munden. Duften koncentreres ved den smallere åbning og bidrager derfor til oplevelsen når man drikker. 

 

 

  • Veritas Oaked Chardonnay: Glasset er næsten kugleformet og meget åbent for bedre at kunne rumme og nuancere den kraftige duft, smag og fede struktur der kendetegner mange fadlagrede chardonnayvine og som for nogen kan virke meget overvældende. I dette glas kan vinens andre nuancer bedre træde frem og den fede struktur fordeles bedre i munden.

Restaurantchefens anbefaling

Da glassene ankom udvalgte Heino vores restaurantchef disse 4 vine til glassene. 

  • Veritas Riesling - Laporte Sauvignon Blanc Le Bouquet 2015: En frisk og aromatisk Sauvignon Blanc med noter af hyldeblomst
  • Veritas New World Shiraz - The Black Shiraz: En fyldig Shiraz med smag af mørke bær, blomme og krydderier. Vinen har en flot og kraftig eftersmag
  • Veritas New World Pinot - Cantine Lenotti Bardolino Classico: Er meget åben og behagelig rødvin med delikate og milde toner og samtidig en fasthed, som gør den meget harmonisk.
  • Veritas Oaked Chardonnay - En fadlagret Chardonnay  duften byder på toner af pærer, ferskner og hvide blomster. Smagen er meget aromatisk med eksotiske toner af vanille, æbler og modne druer. Vinen har en god fedme i eftersmagen.

 

 

LIVETS FESTER

Vi arrangerer alle slags fester ...

FJORDENS WELLNESS

Langt de fleste af os har en travl hverdag ...

SPABEHANDLINGER

Brug hotellets tilknyttede spa- og wellnessafdeling ...